Hokaidosuppe
Skriv en kommentar11. september 2012 af mfaerch
Kalenderen siger efterår og vejret begynder så småt at minde derom. Derfor vil jeg lige dele en opskrift som jeg ynder at finde frem når gråvejret melder sin ankomst. Det er en varmende suppe med spark i. Den er stærk og fuld af vitaminer til immunforsvaret, så det er bare med at komme i gang.
Det skal du bruge
- 4 fed hvidløg
- 1 rød chili
- 1 løg
- 1 liter grøntsagsbouillon
- 1 hokaido
- 3 spsk. revet peberrod
- 1 spsk citronsaft
- 1 laurbærblad
- salt og peber
Sådan gør du: Snit og svits hokaido, hvidløg, chili, peberrod og løg i olivenolie. Tilsæt bouillon og laurbærblade og kog hokaidoen helt mør. Det tager ca. 20 min. Tag laurbærbladet op, og blend suppen. Smag til med citronsaft, salt og peber. Giv herefter suppen et hurtigt opkog. Server straks