Hjemmelavet ravioli med spinat og ricotta
Skriv en kommentar7. december 2012 af mfaerch
- 300 g durummel
- 3 æg
- 1 spsk olivenolie
- ½ tsk salt
Det skal du bruge (fyld)
- 400 gram frossen spinat
- 200 gram drænet ricotta
- 70 g. friskrevet parmesanost
- 1 æg
- skalden af en økocitron
- friskrevet muskatnød
- salt & peber
Sådan gør du:
Bland alle ingredienserne og ælt pastadejen til en ensformig dej. Lad den hvile under et klæde i ca. 30 min.
Kom spinaten i en gryde med en spsk. vand, og opvarm ved lav temperatur. Når den er optøet drænes den for væske i en si. Dup /dræn ricottaen fri af væde ved at pakke den ind i køkkenrulle. Bland spinat, ricotta, muskatnød, salt, peber, æg, citronskal og parmesan til en ensformig masse og stil den på køl.
Rul pastadejen flad i enten en pastamaskine eller mellem et par stykker folie med en kagerulle. Skær herefter dejen i stykker af ca. 5×5 cm med et raviolistempel eller med en kniv.
Herefter skal du i gang med den lidt svære del. Nemlig at få fyld i og få samlet raviolien. Hver ravioli kræver 2 stykker af 5×5 cm (en top og en bund) og en lille spsk. fyld. Fortsæt til du har brugt al fyld og dej. Sørg for at der ikke er luft inde i raviolien og at den lukker helt tæt. Du kan evt. presse siderne med en gaffel for at sikre at du ikke koger fyldet ud.
Kog raviolien i spilkogende vand (letsaltet og med en spsk. neutral olie) og kog til de begynder at flyde ovenpå. Det tager omkring 3 minutter.
Anret så raviolien på en tallerken, drys med friskhakket salvie og parmesan og hæld enten trøffelolie, en god olivenolie eller smeltet smør over.
MUMS!