Proteinkugler med chokolade og lakrids
Skriv en kommentar27. november 2013 af mfaerch
Jeg har igen været i køkkenet. I dag tog det helt overhånd, da jeg har tidligt fri om onsdagen. I dag har jeg derfor lavet 2 slags proteinkugler, bagt gulerodskage og pølsehorn, samt lavet oksespidsbryst old-fashioned style (+3 timer i ovnen).
Anyways… mangler du lige en opskrift på en lækker post-workout snack eller blot noget lækkert til ganen, så får du her opskriften på proteinkugler med chokolade og lakrids. -En lille lækker sag, som også egner sig særdeles godt som julekonfekt -og så er den knap nok syndig! BONUS!
Det skal du bruge:
- 80 gram chokoladeproteinpulver (jeg bruger den fra Nutramino)
- 80 gram affedtet kokosmel
- 90 gram skyr natural
- 1 spsk lakridspulver (fx raw powder fra Johan Bülow)
- 30 gram sukrin
- 1 spsk kakao
- (mørk chokolade til overtræk)
Sådan gør du:
Bland alle ingredienser og rul til mundrette kugler. Afkøl lakridsuglerne 5 minutter i køleskabet. Imens sætter du chokoladen over et vandbad, så du kan dyppe proteinkugler deri efter de er nedkølet. Kuglerne dyppes i chokolade og sættes af på en stor tallerken eller fad beklædt med madpapir eller bagepapir. Når alle kuglerne er beklædt med chokolade drysses de med lakridspulver og sættes atter på køl. Voila! Simpelt!
Kuglerne er fryseegnet, så kommer du ikke til at spise kuglerne inden for de første 3-4 dage, anbefales det at smid dem i fryseren og derefter tage op efter behov.