Nutella brownie
229. juli 2014 af mfaerch
Jeg har tit siddet på Pinterest og kigget på opskrifter. I weekenden faldt jeg således over nogle opskrifter med Nutella, som bare virkede for gode til at være sande. Blandt andet “Nutellakage med kun 2 ingredienser”… Nej, vel?!? -tænker du nok! Det lyder for vanvittigt, så det var jeg jo nødt til at prøve. Jeg følte mig dog ikke lige så modig, så jeg valgte at tilsætte endnu en ingrediens: bagepulver. Men 3 ingredienser i en kage er vel også lige til at overkomme, ikke?
Jeg er VILDT overrasket over resultatet og kan kun anbefale dig at prøve den af. Nemmere bliver det simpelthen ikke!Det skal du bruge:
- 2 ½ dl Nutella
- 4 store æg
- 1½ tsk bagepulver
Sådan gør du:
Start med at piske æggene luftige. Bland herefter Nutalla og bagepulver i massen og piske yderligere et minuts tid. Hæld dejen i en form og bag kagen i 25-30 minutter i en forvarmet ovn ved 175 grader.
Inden servering kan du drysse med lidt flormelis og vedlægge et par friske bær fra haven. God fornøjelse
Hvor stor er formen ?
Hej Louise
Beklager det sene svar. Mener at jeg brugte den mellemste hjerteform fra Le Cruset, som er omkring 15×15 cm.
//Mette