Rødbede-müsli
Skriv en kommentar10. marts 2013 af mfaerch
Er du en af dem som er hoppet med på skyr-bølgen? Så vil jeg anbefale denne müsli. Den er sund, mættende, en fryd for øjet og dejligt knasende. Prøv den!
Det skal du bruge:
- 250 g. rå rødbeder
- 1 dl vand
- 1 håndfuld rosiner
- 50 g. mandler
- 30 g. sesamfrø
- 30 g. solsikkekerner
- 1 tsk. stevia
- 100 g. groftvalsede havregryn
- 1 tsk. kanel
- 1 håndfuld tørrede tranebær
Sådan gør du:
Skræl rødbederne og skær dem i mindre stykker. Blend vand, rødbeder, kanel, stevia, mandler og rosiner til en ensartet masse. Havregryn, solsikkekerner og sesamfrø blandes i en slå. Tilsæt den blendede rødbede masse til skålen og bland godt. Fordel massen udover et stykke bagepapir og bag müslien i ovnen ved 150 grader i 40-50 minutter (til müslien er tør og sprød). Køl müslien af og tilsæt tranebær.
Nyd müslien som drys på yoghurt, a38, skyr eller lign. Eller brug den som topping på is eller kager.