Queen Anne Salat
Skriv en kommentar30. oktober 2013 af mfaerch
Her får du opskriften på min absolutte sommerfavorit. Det er en forholdsvis dyr salat og så er den betinget af jordbærsæsonen. Til gengæld er den alle pengene værd og har en skøn balance mellem det søde, det bitre, det stærke og det syrlige.
Det skal du bruge (salat):
- 1 iceberg
- 1 avocado
- 3 tomater
- 1 grøn peber
- 1 bdt. radiser
- 1/2 agurk
- 2 halve ferskner (gerne fra dåse)
- 20 mandarinbåde fra dåse
- 1 skive ananas
- 100 g jordbær
Det skal du bruge (marinade):
- 1 løg
- ½ bdt persille
- ½ bdt purløg
- 1 bdt. dild
- 6 spsk citronsaft
- 3 spsk olivenolie
- ½ tsk sennep
- 1 knsp estragon (tørret)
- 1 knsp basilikum (tørret)
- 1 knsp citronmelisse (tørret)
- salt og peber
Sådan gør du: Skær alle grøntsagerne og frugterme i mundrette stykker. Bland marinaden og lad den trække 15-20 minutter. Marinaden hældes over retten lige inden servering, så du undgår at salaten bliver slatten.
Salaten er yderst velegnet til et stykke kylling eller fisk, grillmad eller bare i sig selv.
Jeg håber at du bliver lige så pjattet med opskriften som jeg er.