Bagte salatløg med bacon

Skriv en kommentar

16. februar 2014 af mfaerch

Så er vi netop hjemvendt efter en lækker tur i sommerhus med madklubben – nu med flere medlemmer; endnu et vennepar har indfundet sig i klubben og en baby er kommet til, så derfor var der i denne omgang også lavet lidt om på den sædvanlige rutine med at alle laver én ret. Fredag stod den dog traditionen tro, på bøf med bearnaise sauce. Lørdag aften fik vi den udsøgte fornøjelse at stå for tilbehøret til aftenens hovedret, som bestod af langtidsstegt (og kæmpe mør) kalvefilet. Vi endte med at lave en vindrue/spinatsalat, hasselback kartofler og bagte salatløg. Sidstnævnte får du her opskriften på og de er intet mindre end geniale.

Rødhus februar 2014 065

Det skal du bruge:

  • 4 store salatløg
  • 2 fed hvidløg
  • 8 spsk. piskefløde
  • 100 g revet pecorino
  • 6 kviste frisk rosmarin
  • 4 skiver bacon
  • 1 spsk oliveolie
  • salt, peber

Sådan gør du:

Start med at pille det yderste lagt af løget og skær toppen af. Kog løgene i 15 minutter eller til de er møre. Tag løgene af blusset og lad dem køle af. Skær herefter bunden af hvert løg og tag de inderste lag af løget med ud. Dette gøres nemt med en lille urtekniv. Indmaden hakkes og svitses på en pande sammen med 2 stilke hakket rosmarin og finthakket hvidløg. Tilsæt fløde og revet pecorino og smag til med salt og peber. Sæt hernæst de udhulede løg på et ovnfast fad. Bind en skive bacon om hvert løg og fæstn det med en stilk rosmarin. Dernæst fyldes løgene med blandingen, du netop har lavet på panden. Bag dem i ovnen ved 200 grader i ca. 20 minutter til osten er gylden. Server som en forret eller som tilbehør til roast, fisk eller fjerkræ.

God fornøjelse.

Bagte løg

Advertisement

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

Enter your email address to follow this blog and receive notifications of new posts by email.

BODY & BALANCE

PERSONLIG TRÆNING OG UNDERVISNING VED METTE FÆRCH LUNDE

Yoga i det fri, non-profit

Yoga i det fri i Aarhus - yoga for alle

yogadaysaarhus.wordpress.com/

Yoga Festival i smilets by

Isabella Thordsen

Opskrifter til enhver lejlighed

Brokblog.dk

Opskrifter til enhver lejlighed

CECILIE LIND

Opskrifter til enhver lejlighed

Opskrifter til enhver lejlighed

CookieCrumble

Opskrifter til enhver lejlighed

Den kreative side

Kreativ blog og galleri

køkkenfryd

AnnePandes kokkerier

%d bloggers like this: