Vafler
Skriv en kommentar13. april 2014 af mfaerch
Som nævnt tidligere, har der været en del stilstand på bloggen, mens jeg har været ved at uddanne mig til yogainstruktør. Dog har vi da alligevel fået noget at spise og har forsøgt os med forskellige opskrifter. Billeder er der også blevet taget…der har bare ikke været tid til at få lagt det ind på bloggen 😉
En lørdag aften for et stykke tid siden -det var vist midt i februar- kom lækkersulten over os, og vi lavede derfor en ordentlig stak vafler. NAM NAM NAM. Opskriften får du her.
- 150 g hvedemel
- 1 tsk bagepulver
- 1 spsk fintrevet øko citronskal
- 1 tsk vanillesukker
- 1 nip revet muskatnød
- 1 1/2 spsk rørsukker
- 1/2 tsk groft salt
- 1⁄4 liter mælk
- 2 æg
- 50 g smør – smeltet (eller anden flydende fedtstoft)
Sådan gør du:
Bland mel, bagepulver, citronskal, vaniljekorn, muskatnød, sukker og salt i en skål. Tilsæt mælk og æg. Pisk dejen sammen og tilsæt det smeltede smør.
Varm vaffeljernet godt igennem. Fordel ca. 1 dl dej i vaffeljernet. Pres det godt sammen og bag vaflerne ca. 3 minutter til de er gyldne og sprøde. Server straks – gerne lige fra vaffeljernet. Fortsæt til du har brugt al dejen.
Prøv vaflerne med disse lækre smagskombinationer:
- Vanilleis
- Nutella eller andet chokoladesmør
- Lemoncurd
- Peanutbutter & bananskiver
- Nutella & bananskiver
- Marmelade – diverse
- Marmelade og vanilleis
- Skyr