Tomatsalat caprese
Skriv en kommentar3. august 2014 af mfaerch
En af mine favoritter om sommeren er den italienske forret caprese. Det er en super simpel ret, som består af ganske få ingredienser og er sprængfyldt af smag. Har du endnu ikke stiftet bekendskab med den, så er det på tide at få det gjort. Du vil ikke fortryde det 😉Det skal du bruge:
- 1 frisk mozzarella (gerne bøffel)
- 2 håndfulde cherry stilktomater
- 1 håndfuld friske basilikumblade
- 2 spsk god jomfru olivenolie
- 1 spsk god balsamico eller indkog deraf
- salt og peber
Sådan gør du:
Mozzarellaen og tomaterne skæres i skiver af ca 3 mm tykkelse med en skarp kniv. Enten kan du placere de to på tallerkenen skiftevis (tomat, mozzarella, tomat, mozzarella…) eller blot sprede dem over et serveringsfad. Kværn havsalt og peber over. Drys med friske basilikumblade og hæld til sidst olivenolie og balsamico over salaten.
Simpelt, nemt, smagfuldt…god fornøjelse.