Rocky road
Skriv en kommentar9. august 2014 af mfaerch
Mine skønne forældre har lige været et tur over grænsen og har været så søde at købe noget af mit yndlings slik fra barndommen med hjem: Porki Lino’s (skumslik). I valget faldt helt naturligt på Rocky roads. En skøn blanding af slikrester, nødder og tørret frugt. Nam Nam Nam.Det skal du bruge:
- 150 g chokolade – gerne et mix af hvad du lige har liggende
- en håndfuld skumslik (jeg har brugt mini Marshmallows & Porki Lino’s)
- en lille håndfuld mandler
- en lille håndfuld morbær
Sådan gør du: Chokoladen brækkes i mindre stykker og smeltes ved lav varme over et vandbad. Imens skæres eller klippes skumslikket i mindre stykker. Mandler og morbær skal der ikke gøres noget ved. Når chokoladen er smeltet, blandes skum, mandler og bær i skålen, så de bliver godt fordelt. Herefter hældes chokolademassen over i et bagepapirbeklædt fad og sættes på køl i min. 20 minutter. Når chokoladen har sat sig kan du så skære dine rocky roads ud. Server som snack eller til kaffen. Rocky roads kan også sagtens udgøre topping på en lækker chokoladekage.
Du kan sagtens finde på din egen udgave af rocky roads – det kan nærmest ikke gå galt. Forslag til andre variationer får du her:
- hakkede Daim
- Dumle skåret i tern
- Tørret frugt: abrikoser, mango, rosiner, papaya, bananchips, kokosflager, jordbær, ingefær, tranebær…
- Nødder: peanuts, cashew, pistacie, para, pakan, macadamia…
-Ja, men kan fortsætte i uendelighed. Jeg regner med at min næste variation bliver en i hvid chokolade med pistacienødder, tranbær, blandede marshmallows, macadamianødder og papaya