Tarte flambée

Skriv en kommentar

2. december 2015 af mfaerch

tarte flambee 002Så fik jeg langt om længe sat mig ved computeren for at lave et forsinket (indrømmet…MEGET forsinket) sommerindlæg. Min sommer har været et lækkert mix af Frankring, Spanien og besøg hos familie og venner aka “Tour de Danmark”.

I første del af vores ferie tog vi bilen og satte kursen mod Alsace, hvor vi havde den mest fantastiske ferie længe. Lækkert vejr, fantastisk stemning og skønne vine. Sjældent har jeg drukket så meget hvidvin på en ferie, som vi gjorde her. På denne tur stiftede vi også bekendtskab med den klassiske “ret” fra Alsace: Tarte Flambee. Måske kender du den i forvejen som “hvid pizza”, som de elegant har kaldt dem på restauranterne i Kbh. Har du endnu ikke smagt én, ja -så er det bare med at komme i gang. Det er simpelthen lækkert og ligger dejligt let i maven sammenlignet med en alm. pizza.

Det skal du bruge (dej):

  • 250 g hvedemel
  • 1,5 tsk. salt
  • 2 spsk. olivenolie
  • Ca. 1,5 dl vand

Det skal du bruge (ostesauce):

  • 200 g flødeost
  • 1,5 dl creme fraiche
  • 1 æggeblomme
  • 1 knivspids salt
  • 1 knivspids peber
  • 1 knivspids stødt muskatnød

“Pynt” – fx squash i tynde skiver (skåret med en skrællekniv), semi-dried tomatoes, rucola, serrano, friske figner, gedeost…mulighederne er mange -ligesom når man laver pizza. Jeg vil dog anbefale at man holder “pizzaen” relativt simpel. Personsligt synes jeg ofte de bliver bedre når de holdes enkle.

Sådan gør du:
Start med at forvarme ovnen (evt med pizzasten) til 250+ grader.
Rør derefter mel, olie, salt og vand i en skål. Ælt indtil det bliver til en jævn dej, som ikke klistrer. Del i to kugler og sæt til side. Dejen skal IKKE hæve.
Dernæst røres creme fraiche, flødeost, æggeblomme, salt, peber og muskatnød sammen. Så er din ostecreme klar.
Rul en af dejkuglerne helt tyndt ud (2-3 mm tyk) og kom den på en bageplade dækket med bagepapir. Smør halvdelen af flødeosteblandingen på dejen og tilsæt de ingredienser du ønsker på din tarte flambee.
Bag tarte flambee, indtil dejen er gylden (ca. 10 min.), tag den ud, sæt den på et skærebræt og top evt med olie/eddikedressing. Skær ud og servér den direkte fra skærebrættet, mens den stadig er varm.

Velbekomme

Advertisement

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

Enter your email address to follow this blog and receive notifications of new posts by email.

BODY & BALANCE

PERSONLIG TRÆNING OG UNDERVISNING VED METTE FÆRCH LUNDE

Yoga i det fri, non-profit

Yoga i det fri i Aarhus - yoga for alle

yogadaysaarhus.wordpress.com/

Yoga Festival i smilets by

Isabella Thordsen

Opskrifter til enhver lejlighed

Brokblog.dk

Opskrifter til enhver lejlighed

CECILIE LIND

Opskrifter til enhver lejlighed

Opskrifter til enhver lejlighed

CookieCrumble

Opskrifter til enhver lejlighed

Den kreative side

Kreativ blog og galleri

køkkenfryd

AnnePandes kokkerier

%d bloggers like this: